Credit card, nervous, shout.

Nervøse skrig, desparate blik til og fra, hvad gør jeg?

Jeg kan sige dig at fra 0 til 25K er blot et øjeblik, jeg vidste jo ikke de ville tage sådan fat bare ved at bruge det skide kort et par gange.

Min sjæl vendte sig ud på vrangen af smerte, fangen, gjort til skamme pga min egen higen efter mere vil have mere. Hvorfor kunne jeg da ikke bare vente? Som hevet til kasjotten, hevet imod ens fornuft og vilje, ja min vilje var slået fra, den måtte bare følge med.

Nervøsiteten bredte sig i mit indre: Hvad nu? Tårene pressede sig på, fangen, gjort til skamme fordi de satans penge sugere, glubske ulve lokkede mig med et hurtigt fix.

Det koster at være dum, det koster at lade den indre uro herske, uroen: mere vil have mere.

Det ville være så meget nemmere at bo i en hule, gemt væk fra hverdagens mange fristelser og farer, det ville være nemmere, men nok også lidt ensomt.

Jeg gør det aldrig mere, grædte jeg mine tapre tårer, som sjælen skreg det ud.

Man siger af skade bliver man klog, ja, klog, men hvor ville jeg så gerne have været det foruden.

Man må af og til lide i kødet for at opdrage sjælen.

Det er hård kost at blive et anderledes menneske.

No pain, no gain.