Livet, når det er lunefuldt

Kære læser, vi befinder os i midtbyen, midt i byens travleste tid, mennesker færdes rundt omkring, der er travlt. Biler kører forbi, der er larm i gaden, lidt livligt måske.

Cafestemningen er god, solen skinder, alle er glade, og fuglene fløjter.

Pops, latter, aaah champagne, skål.

Det er livet det her. Lad os leve livet, er livet ikke bare dejligt? Skål for livet. Vi er alle glade og godt tilfreds, er livet ikke bare skønt? Guderne vil os det godt, syntes i ikke det? Hvem så de end er. Er der nogen der har noget imod at jeg smidder tøjet og bader mig i springvandet der? Ha ha ha ha, ja gør du bare det. Du har vist fået noget indenbords du.

Peter skyndte sig at smidde tøjet og sprang op til manges forargelse.

Biler kører forbi, en bil gasser op, nå, han vil vist frem i livet. En kvinde skriger, bilen undviger, men føreren mister kontrollen over bilen og kører direkte imod springvandet hvor Peter bader.

Det hele går ret hurtigt, og pludselig står bilen midt i springvandet, oven på Peter.

Der råbes, der skriges, og ingen ved helt hvad de skal gøre. Alle føler sig lamslået af situationens alvor.

Ring efter en ambullance, få fat i Falck til at få bilen væk, Hvor er Peter? Hvor kommer alt det blod fra? Åh nej....

Ambullancen var der hurtigt, stationen må have været lige i nærheden, for både falck og ambullance var hurtige til at få både bil og Peter afsted, og det eneste de efterlod var en meget trykket stemning.

Da Peter kom på hospitalet var lægerne klar. Top trænede, top tunede, klar til hver en vanskelig situation.

Gør plads, det haster, mandens overkrop er knust og der er åben ind i maven. Hurtigt, stop blødningerne, hurtigt, før det er for sent, undersøg hans puls.

I et snuptag var Peter på operationsbordet, og tjekket på alle de måder han kunne tjekkes, før de kunne gå igang med at lappe ham sammen.

De konstaterede, at han havde mistet en masse blod, og atpulsen var alarmerende høj. Men det eneste de kunne gøre var at stå og se på at livet lige så stille slap dem af hænde, at Peter forsvandt, og at der ikke var mere de kunne gøre.

Peter, det eneste han opfattede var støj, bippen, og til sidst råb der sagde: Han forsvinder......

I det næste øjeblik vågnede Peter op igen, HVAD? Ikke død? Jamen, når man dør er man jo død, man forsvinder bare? NEEEEEEEEEEEEEJ. Så havde søndagsskolelæreren ret, detg holder ikke bare fordi man dør.

Det næste han opdagede var hans egne klæder, og istedetfor at blive henrykt for at være blevet sluppet af med livets fortrædeligheder og synder, blev han pludselig grebet af frygt, for hele hans klædning var besmittet med alskins urenheder og afskyeligheder, som han desparat forsøgte at tørre af sig, men forgæves.Peter blev grebet af panik, han forsøgte at se sig om efter en vej tilbage, men fandt ikke nogen udvej. Der var han, fangen, og kiunne ikke komme tilbage, ingen fortrydelse, ingen mulighed for at genoverveje alle de invitationer de der kristne havde kommet med. Slut. Hvad nu? Gud!?

Han var fangen i et rum, som ikke umiddelbart havde døre, det var bare lyst overalt hvor han så.

Pludselig gik der en dør op, og ind kom et himmelsk væsen, så ren, og så klart lysende, at det gjorde ondt inde i Peters sjæl.

Han forsøgte at flygte til det fjerneste hjørne, men englen stod der bare og så på ham og sagde: Nå ven, nu er det din tur.

Rædslen greb nu Peter, han vidste udemærket hvad der skulle ske. Han havde jo hørt alle de historier fra bibelen i søndagsskolen, om at i helvede skulle der være gråd og tænders gnidsel.

Smerte, straf, evg afsky og forladt af Gud. Peter og englen gik nu side om side op af en lang korridor, som endte i en stor sal, og jo nærmere de kom, jo stærkere blev lyset der kom derfra. Det virkede så stærkt at Peter begyndte at stritte imod og kæmpe imod englen for at flygte derfra, men englen havde et så fast greb om Peters ene arm at det bare ikke var til forhandling.

Grebet af frygt for hvad der nu skulle ske, begyndte Peter at råbe og skrige om nåde. Han bad om nåde, om tilgivelse med nævnelse af alle de ting han havde regnet for intet, som om Gud nok ikke så.

Med eet stod de så der foran en vældig trone, og på tronen, sad en ildslue af en person, der bare var så ren og hellig at alt hvad der kom ham nær blev fortæret, om der var smuds og rødenskab på ens klæder.

Men dette var jo kke kun Peters klæder det var galt med, det var Peter helt ind til det inderste af hans væsen.

Aldrig havde Peter stridt så meget for at komme væk, men englen holdt fast.

"Er du Peter?" , en bog blev åbnet, og Peters liv blev læst op, både af det gode, men også af alt det onde, som han ikke troede nogen ville kunne minde ham om, for hvem skulle have vidst alle disse ting?

"Ti kendes for ret, du er kendt skyldig og du er fundet for let, du findes ikke i livets bog, som er skrevet med de navne som har gjort deres klæder rene ved et liv med Himmelens og jordens skaber.

Du dømmes hermed til at smiddes i helvede, og siden til at ende for evigt i ildsøen, hvis ild aldrig slukkes, fordi du ikke agtede det for noget at kende mig, Gud Herren."

Der blev blik stille, og med et åbnedes der en afgrund foran tronen, og Peter blev skubbet af englen ned i hullet.

Man behøver vel ikke nogen særlig god forestillingsevne, til at forstå hvordan at være indhyllet i smerte føles som, uden nogen form for lindring eller udvej af samme.

Dette var Peters valg, at ende i helvede, men det behøver ikke være dit valg kære ven.Nøgen kom vi til verden, og nøgen gik Peter herfra, forstår du kære ven?

Dvs at alt det vi tager af valg her i livet får betydning for hvordan vi kommer herfra. Vi bestemmer ikke selv om vi skal komme til verden, men hvordan vi kommer herfra har vi stor indflydelse på.

Bibelen siger, når du i dag hører Guds røst, så forhærd ikke dit hjerte, men lad Gud råde og få sin vej med dig.

Gud er så barmhjertig og nådig, luk ham i dit hjerte ind, og du skal erfare at Han er den Han siger at være.

Kære ven, lad ikke vente på at vælge Gud og Jesu værk på korset til at være en del af dit liv, ja til at være dit liv, dit et og alt. Gå til Gud mens du kan, imens det stadig hedder idag, for en dag vil det være for sent alt sammen. For sent, fortabt, forladt.

Kom til Jesus det Guds Lam, som bærer verdens synd, ja din og min. Vend dig ikke bort, Han vender sig ikke bort fra dig om blot du vil komme til ham.