Min ode til Gud

Sig mig, sig mig
Du som i de skælvende hjerter bor
Du som i hvis påsyn af fjender dækker bord
Du som græder med de der græder
Du som er en klippe når på vor sjæl de træder

En gang rystedes grundvoldene, og englene sang
En gang brød du fjendernes rang
Du, du alene
Du alene
Er min Gud
Er min ven